Du kan være hvem som helst.
Hvor som helst.
Kun spillet sætter grænserne.
Velkommen til levende rollespil.

Hvis man arbejder med rollespil som et redskab, relateret til dit erhvervsliv, som jeg, opdager man hurtigt at rollespil er blevet refereret til gennem mange år. Dog er begrebet der er blevet anvendt "Leg til læring".
Hvad vil det sige?
At børn lærer hurtigere er der ikke meget tvivl om. F.eks. kan de lære et sprog flydende på 5-6 år. Men er det fordi deres hjerner er mere modtagelige eller er det fordi deres "undervisningsform" er mere motiverende? Jeg er af den holdning at det sidste har en stor indflydelse. Der har i de sidste par år været stor fokus på læring, og de metoder der anvendes til dette (Knoop 06). Faktisk er det bevist at hvis læreren giver elever lektier for, har det den direkte modsatte effekt. Eleven mister sin interesse for faget (Undervisnings ministeriet 07).

Meta note: Det undrer mig at Berthel Haarder har sat denne undersøgelse i gang, når han helt tydeligt ikke har læst denne raport.

Tilbage til emnet:

Rollespil kan være et værktøj til at motivere for-, og præcisere læringen. Rollespil er en oplagt mulighed for at arbejde med differentieret undervisning, behovet for refleksionsværktøjer, aktiv deltagelse af eleverne i undervisning (Husen i Pécseli 96), værktøjer som kan styrke evnen til helhedsopfattelse og perspektivskift, f.eks. kan en gruppes hierarki ændres ved en alternativ fordeling af roller. Dette kan åbne nye muligheder for projektarbejde og gruppearbejde.

Spillets konkrete og dynamiske dimension giver nye muligheder og effektive redskaber, for at tilrettelægge aktiviteter og undrevisning så der tages hensyn til den enkelte deltagers nærmeste udviklings zone (NUZO, Vygotsky i Jerlang 99). Desuden tilbyder spillets alternative undervisningsform at der kan arbejdes ud fra ”de mange intelligenser” (Gardner 97), og derved målrette scenariet så den ønskede læring bliver mere tydeliggjort.

Afgørende pointer i en række moderne læringsteorier tyder på, at rollespil har en effektiv læringsform (Duus i Sandvik og Waade 06). Formen er ikke så styret og struktureret som traditionel undervisning, og netop det gør den tiltalende og interessant for deltagerne. Samtidig fremmer rollespil de kompetencer som er centrale, i det pædagogiske arbejdsfelt. Her tænker jeg på kompetencer som samarbejde, kommunikation, kreativitet, loyalitet, etik, arbejdsmoral og div. sociale kompetencer.
Endvidere åbner spillet for en længe ventet motivationsfaktor til større fysisk aktivitet, dette er et stort plus hvis man har den voksende fedmeepidemi i tankerne.

Endnu er brugen af rollespil som undervisnings- og pædagogisk værktøj i opstartsfasen, og mulighederne skal afprøves, men jeg er ikke i tvivl om, at kombinationen af leg og læring bliver et centralt omdrejningspunkt i fremtidens læreformer.

Litteraturliste
* Michael Husen. ”Socialpædagogik og arbejdsprocesser” (1985).
* Nielsen, Hans C. ”Leg og Læring” (Djurs 1989).
* Raasted, Claus & Andersen, Lars. “Rollespil for børn og voksne” (Gyldendal 2006)
* Jerlang, Espen. ”Udviklingspsykologiske teorier” (Gyldendal 1999)
* Gardner, Howard. ”De mange intelligensers pædagogik” (Gyldendal 1997)
* Sandvik, Kjetil & Waade, Anne Marit. ”Rollespil – i æstetisk, pædagogisk og kulturel sammenhæng” (Århus Universitetsforlag 2006)
* Pécseli, Benedicta. ”Kultur & pædagogik” (Socialpædagogisk Bibliotek 1996)
* Knoop, Hans Henrik. ”Leg, Læring og Kreativitet” (Aschehoug 2006)
* Undervisningsministeriet. ”Undervisningsmotivation” (2006)