Titlen siger ”Rollespil i det senmoderne samfund”. Hvad fanden er det?
Jo, rollespil ved vi hvad er, men har det en plads i samfundet?? Jeg mener en anerkendt plads??

Som vi kender rollespil i dag, så nej. Vores elskede subkultur er kun for de få indviede. Sanne Harder skriver i sin artikel ”Didaktisk rollespil” at rollespil har en ”show it, dont tell it” faktor imod sig. Det er svært at forklare hvad rollespil er! Man skal have prøvet det for at kan lave en forståelse for begrebet ”ROLLESPIL”.

Eller skal man? Hvor udbredt er rollespil?
I 2004 lavede Gallup en undersøgelse for Natur Fredningsforeningen, og den viste at hver 12 barn i alderen 10-14 år, havde været i kontakt med rollespil. ”Det er en stærk underdrivelse” sagde Lars Andersen (forfatter, pædagog og rollespiller) også i 2004. Det tror jeg også, men nok om det.

I tal vil det sige at i 2004, var der 27.000 børn i alderen 10-14 år der havde været i kontakt med rollespil.
……. Og det var før Barda…..

Ikke at jeg siger at Barda er en milepæl, men det har helt sikkert flyttet den samfundsmæssige viden omkring rollespil. Martin Rauff-Nielsen (GM i Barda) og hans hold har formået at nedbryde rollespillets ”show it dont tell it” faktor. Han har vist det ganske land den gode historie i rollespil. Og tak for det…

Alle rollespilsklubber har haft fremgang siden, og der kommer stadig flere til. Vi har nu flyttet os fra at være en subkultur, til at være en mere eller mindre anerkendt aktivitet. Jeg ved at der stadig er mange der bliver moppet fordi de spiller rollespil, men for det første bliver der færre, og for det andet…. Den der stadig mopper med en ting som rollespil tæsker vi med store køller.
For det er det rollespil gør. Vi har et sammenhold. Vi ser ikke skævt til hinanden. Bare i lille Vitar er der spillere med diagnoser som ADHD, autisme, asperger… Mennesker som i mange sammenhænge bliver set skævt til.
Men hvorfor er vores tolerance så stor?
Svaret er nemt. Fordi vi ikke ser, hører, mærker eller føler det. Når du spiller en rolle er du, som ordet siger, en rolle. Dvs. du er en anden, for en tid. Hvis den ”virkelige” verden er lidt for krævende, kan man bevæge sig ud af den for en stund. Du skal nu ikke forholde dig til hvad folk siger til dig, men hvad folk siger til din rolle. Og det er straks nemmere.
Så er det så den plads rollespil har i vores samfund? Et frirum?
Ja… og mere. Hvis vi kun kigger på rollespil som det er her i Vitar, (fritid/hobby), og ikke medregner terapeutisk rollespil, gestaltterapi, cases for at demonstrere en situation (det er jeg god til på studiet), totalteater og forum teater mm., så har det nogle kvaliteter som samfundet er begyndt at få øjnene op for.

Så man kan vel påstå at i takt med at vi står i den spæde start af det senmoderne samfund, og lægger den mørke postmoderne tidsalder bag os (for rollespil), tegner der sig en lysere fremtid.
I 2006 deltog jeg i et seminar på Århus universitet (der jeg traf Dorthe og blev kapret til Vitar), her faldt jeg i snak med uddannelsesdirektøren for Danfoss, der er en virksomhed der roses for sin innovativitet. Han fortalte mig at, hvis der står rollespil på et CV er det i mange tilfælde nok til at komme i betragtning til stillingen. Hvorfor???

Jo, rollespil er et eksperimenteringsforum. Her kan du udvikle dig og afprøve forskellige handlemønstre. Det er bl.a. her jeg har lært at gå op til en fremlæggelse, foredrag, eksamen, og score topkarakterer. Jeg iscenesætter mig selv i rollespil, at jeg ikke har problemer med det i pressede situationer.
Men det er kun som spiller. Hvad med GM’s og arrangører?
Kan du lede og administrere et live scenario, kan du gøre det samme med en virksomhed!
Hvad kan jeg sige, involver jer. Opfodre jeres pårørende til at gøre det samme, så de får en større forståelse for hvad det er vi laver. Vi udvikler os.
One day youll see… Vi vil sidde på magtens tinde, for vi kan være hvem som helst!

Lille Note

Rollespil er endda et langt bredere begreb end hvad alt Mikkel lige har skrevet.

Ja. selvfølgelig er der mange flere aspekter af rollespil. Jeg har blot skrevet om mit bud til hvilken plads rollespil får i den senmoderne tidsalder.

Der er mange muligheder i dette spil, og jeg vil godt love at dette ikke er den sidste artikel der bliver skrevet.

P.S. jeg har slettet de indlæg som ikke var seriøse.

Jeg er meget smigret over at blive hyldet, men hvis der er nogen i vil fremhæve har jeg lavet en ny blog her:

http://vitar.forumotion.com/div-diskussioner-f11/mennersker-og-andre-vasner-der-fortjener-en-hyldest-t317.htm

Du bad mig oprette denne her kategori, fordi du ønskede en debat.
Så jeg vil nu praktisere debattens ædleste kunst: at debattere mod noget man er for.
(For at skære det ud i pap, jeg er enig med Mikkel) ... (Det kaldes rollespil )

Rollespil har sikkert en masse søde ting, men hvor er seriøsiteten? Hvor er erfaringen, du kan bruge i det virkelige liv?
Hvis du kan lede en 50 mand stor garde til hæder og ære, betyder det da langt fra at du kan blive adm. direktør for Mærsk. Der er ganske enkelt for stor forskel!

Du siger at man lærer en masse sociale kompetancer, og ja, det gør man ... for middelalderen! Du lærer om et stændersamfund, om overklassens suverænitet.
De findes ganske enkelt ikke mere!
Det er dumt at tillærer sig de værdier.


(Vær sød mod mig Mikkel, det er ret svært at være uenig )

Min gode jacob.
Du behøver da ikke at være uenig for at starte en debat!
Der kan være uddybende spørgsmål, egen opfattelse af samme sag og hvis man ønsker andre aspekter belyst. Det kan sagtens starte en god debat.

Men hvis du gerne vil have det.

Et samfund som bygger på demokrati, som det vi bor i, er altid opdelt i et heiraki.

- Staten
- Regionen
- Kommunen
- Offentlige autoriteter
- Borgeren

Hvis du i din barndom ikke lære om klasseforskelle, igennem enten undervisning eller selvstudie, vil du på ingen måde være rustet til at gebærde dig i det samfund vi lever i. Her bliver jeg nødt til at henvise til den anden artikel jeg har postet, i dette forum, "rollespil som læringsmedie".

I din opvækst er du (forhåbentlig) blevet socialiseret. Socialisering, i en pædagogisk synsvinkel, er den indlæringsproces som har til mål at lære barnet at blive en aktiv, og integreret del af samfundet. Det være sig tilegnelsen af fælles normer, moralbegreber, kønsrolle identifikation og personlighedsudvikling (frit efter Hansen, Thomsen og Varming 06. s. 432). Det vil sige at du har lært at indgå i en social relation. Det har du lært ved at lege. Lege er barnets tolkning af virkeligheden, og ved at udfylde en rolle lærer barnet om, f.eks. de individuelle roller i en familie (far, mor og børn legen). De drager nogle erfaringer i deres egen familie, og bearbejder dem i en social relation (analysere om du vil) igennem legen.

Rollespil er en leg. Og det er, som "far, mor og børn", en rolleleg. Den er en del mere avanceret end de lege der foregår i en børnehave, men det er en leg.

Man har en rolle og man eksperimenterer med dens handlemuligheder. Siger du "pis af" til Kongen, vil du få en straf.
For at drage en parallel til den "virkelige" verden:
Gør du det samme til en embedsmand, slipper du sjældent uden konsekvenser.

Godt, nu er det slået fast at rollespil er en rolleleg.
"Rollelege er den måde individet udvikler sin forståelse for samfundet".
(Knoop 02)

Ved at vi, i forhold til mange andre mennesker, fortsætter med at lege i vores voksenliv, bygger vi videre på vores "samfundsbegreb", og begynder at formulere nye og "alterenative" (eller bare anderledes) versioner af begrebet. Vi kan bevæge os fra sekularisering til fundamentalisme.
Og hvad er vi så?
Vi er flere ting! For det første er vi samfundskritiske. Er det godt?
Ja, for man bliver nødt til at forholde sig kritisk til noget for at man kan få øje på fejl og mangler. Men vi er ikke bare kritiske! Vi opbygger, og afprøver nye versioner. Og det, min gode GM, kaldes innovation.
At være innovativ er en egenskab som alle virksomheder efterspørger (blandt de mest innovative virksomheder i Danmark kan der bl.a. nævnes Danfoss, nordisk tavlefabrik, EXIQON... osv. Innovation er at "nytænke", dvs. at man tager udgangspunkt i noget der er skabt, og gør det bedre (beslægtet med kreativitet, som mere er at skabe noget helt nyt). Hvis vi beskæftiger os med innovation gennem leg, er der store muligheder for at vi tilegner os bare en brøkdel af kompetence i færdigheden.
Den amerikanske psykolog Howard Gardner (07) efterspørger aktiviteter hvor der ikke kun er en løsning på problemerne, og jeg troede han skrev direkte om rollespil (hvis man interesserer sig for området, er denne bog et must. Læs især kapitel 4 - "Den kreative tankegang". Det er helt sikkert skrevet om rollespil).

Indenfor pædagogfaget, er der en grundholdning at vi skal gøre alt hvad der står i vores magt for at skabe innovative unge. Hvorfor? Pga. ældrebyrden. De næste generationer af arbejdskraft er relative små generationer (bare fordi der var en smule fred i verden, men det er et helt andet studie). På den anden side er de generationer der går på pension de næste mange år, meget store (Tusind tak Hitler)

Meta note:
Når der er store uroligheder i verden, bliver der produceret flere børn. Men det er samfundshistorie og filosofi på et helt andet plan.

Derfor skal vi lære ungerne at være innovative, fordi de bliver tvunget til at nytænke metoder til hvordan de skal forsørge de mange ældre.
Derfor er staten også meget interesseret i at skabe innovation, blandt befolkningen (og det er ok i et demokrati).

Citat:

Rollespil har sikkert en masse søde ting, men hvor er seriøsiteten? Hvor er erfaringen, du kan bruge i det virkelige liv? Hvis du kan lede en 50 mand stor garde til hæder og ære, betyder det da langt fra at du kan blive adm. direktør for Mærsk. Der er ganske enkelt for stor forskel!

Nej det er der ikke. Hvis du kan træne soldater til at marchere mod fjenden for en sag, kan du sikkert gøre det samme i Mærsk koncernen (og lige præsis Mærsk kan lide den tanke). Ellers har du en karrieremulighed indenfor Hæren.

Men ellers. Hvis du har evnerne til at motivere, organisere og rekruttere, er du jagtet vildt på arbejdsmarkedet. Og er rollespils forummet ikke den mest oplagte mulighed arena til at øve sig i dette. Her der rejser soldaterne sig (for det meste) igen...

Håber det var svar på dine meget dybtfølte spørgsmål?

_________________
"Alle der kan og tør, bør og har hellig pligt til at rejse sig mod mørkets Gudinde, og alle hendes skygger. Jeg vil sejre, for jeg følger lyset"
Jacques De Gothron
Før slaget ved Dalvon 2006

Mikkel Munk Jensen

This is roleplay....

Hov jeg glemte litteraturlisten. Den kommer her:

* Hansen, Mogens, Thomsen, Poul & Varming, Ole. ”Psykologisk Pædagogisk Ordbog” (HR 2006)
* Knoop, Hans Henrik. ”Leg, læring og kreativitet” (2002)
* Gardner, Howard. ”Fem tanker for fremtiden” (2007)

Ved godt at man godt kan debattere uden at være uenige ... I just like being an ass.

Jeg kan ikke få et ordentlig angreb ind på dig, men det kommer

I stedet vil jeg stille et lillebitte spørgsmål, bare for at høre din, og andres mening:

Du har slået fast at rollespil er eftertragtet i arbejdsmiljøet, og det skal nok passe, vi kender alle popkulturens syn på rollespillere (klamme, bebumsede og ofte tykke nørder uden realitetssans, hvis nogen skulle være i tvivl).
Jeg har gentagende gange oplevet at folk ikke tror på at jeg er rollespiller, udelukkende fordi jeg er god (faktisk rigtig god hvis du spørger mig) til at være social, og jeg har en klar holdning til og opfattelse af virkeligheden.

Det er jo meningsløst?

Jeg tror det er fordi at når folk hører om rollespil så hører de det fra de der klamme bebumsede folk (Som jeg ikke har noget imod) fordi at de faktisk ingen realitetsans har. Men mere sociale folk lægger ikke så meget vægt på rollespil når de taler med andre selvom det fylder en stor del af deres liv. Det gør de ikke fordi de føler at det er svært at tale om rollespil til ikke rollespillere.

Enig, som Mikkel siger har rollespil show-don't-tell skrevet over det hele!

Men når en flot, veltalende, karismatisk og generel nice guy så snakker om det, ændrer det intet ved deres opfattelse! Når jeg fortæller folk om det, ligger jeg vægt på ROLLEspillet, og nedtoner kamp og kostumer så meget som muligt, lige lidt hjælper det dog.

Hvorfor er folk så ignorante?

jeg tro at alle opfatter os som store grimme og fede bumser

fordi de alle forbinder det med pc cola og tips